En del af dagtilbuddet ØST
Skovbrynet er et inkluderende og forpligtigende fællesskab, vi arbejder med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i en anerkendende relation.
Læs mere om vores forskellige muligheder
Den 1. Juli 2018 trådte nye regler i kraft om den pædagogiske læreplan i dagtilbud. Med den styrkede læreplan har vi fået et fælles pædagogisk værdigrundlag for alle dagtilbud, og de seks læreplanstemaer fra 2004 er blevet opdateret og udfoldet med brede pædagogiske mål. læs mere
Vi har fokus på en anerkendende tilgang til barnet som individ, at inddrage barnet i det store fælleskab og vi har en legende læringstilgang.
Vi er med i projekt Sangglad som er et treårigt projekt, hvor vi samarbejde med Musikskolen i Varde og Sangens hus. Sang og musik er en naturlig del af vores dagligdag, og vi bruger også sang som en naturlig tilgang til, at styrke børnenes sproglige kompetencer.
Vi ved at et barn som mestrer sine motoriske kompetencer er mere disponibel til at modtage ny læring, vi har i Skovbrynet to uddannede motorikvejledere til at screene børnene samt planlægge motoriske tiltag til at styrke og udfordre.
Vi følger årets gang. Vi bruger naturen i et stort omfang. Vi nyder nærområdet og også vores dejlige store legeplads. Vi er ude i alt slags vejr, da dette er med til at udvikle børns alsidige kompetencer.
Tilsyn
Hvert år laver Varde Kommune et uanmeldt tilsynsbesøg i alle dagtilbud efterfulgt af et anmeldt tilsynsmøde. Tilsynet er med til at sikre, at børn og forældre får den service, som byrådet har besluttet. Formålet er at overholde de lovgivningsmæssige rammer og skabe en forpligtende dialog ift. den pædagogiske kvalitet og dagtilbuddets mulighed for at udvikle sig fremover.
Tilfredshed
Vi vil: Være partnere med forældrene - Være medskabere af et åbnet og ærligt samarbejde - Være lyttende og lydhøre. Der laves forældretilfredshedsundersøgelse i Varde Kommune, så vi sikrer forældrenes stemme.